Kunstterapi 2016-12-03T17:10:36+00:00

Kunstterapiens historie

Brugen af kreative udtryksformer indenfor psykoterapi og personlig udvikling har en lang international historie og er meget bred i sit teoretiske ståsted. I lande som USA, England og Tyskland er kunstterapien udbudt som en master uddannelse fra universitetet, ligesom forsknings miljøet har været aktivt i mange år. Der har altid været to grundliggende forskellige opfattelser af hvordan kunstterapi skal defineres i USA. Med Edith Kramer på den ene side der mente at kreative processer var terapi i sig selv, mens Arthur Robbins mente at der skulle sættes ord på billeder før end de blev virkningsfulde. I Danmark er der private uddannelser i kunstterapi, men endnu ingen som er udbudt på universitetet.

NEAT gruppen som er et netværk for kunstterapeuter i Europa blev dannet i 2013 med det formål at skabe nogle fælles kriterier for kunstterapien i Europa uanset hvilken retning der praktiseres i de 28 forskellige lande. Tendensen er integrativ på mange måder og er i vækst.

Kunstterapeutiske retninger

Foreningen for Integrativ Kunstterapi bygger på en bred teoretisk og metode baseret retning ud fra den erfaring at vi alle er forskellige og at nogle vokser på en mere skabende tilgang, mens andre behøver en efterfølgende samtale om de kreative arbejder for at udvikle sig.

Den integrative metode er først og fremmest forbundet med forskellige livsområder; det kropslige, psykologiske, sociale og spirituelle. Mennesker som søger en kunstterapeut vil opleve at problemer i livet kan være forbundet med et eller flere af disse livsområder, og kunstterapeuter kan dermed tilrettelægge et udviklingsforløb efter klientens individuelle behov. Det betyder at de kreative metoder, som f.eks. forslag til hvad klienten skal fokusere på i den skabende proces, og hvordan den efterfølgende samtale skal handle om klientens indre liv, relationer til andre eller til elementer i billedet kan veksle. Den integrative metode som beskrevet nedenfor udspringer af et forskningsprojekt (Skov, 2013) og er kort beskrevet i det følgene:

a. Kropsligt domæne: Kunst-baseret terapi med fokus på den skabende proces
b. Psykologiskdomæne: Kunst-psykoterapi med fokus på klientens personlige historie
c. Socialt domæne: Relationel kunstterapi med fokus på relationen mellem mennesker
d. Spirituelt domæne: Analytisk kunstterapi med fokus på det trans-personlige

a. Kunst-baseret terapi med fokus på den skabende proces
Denne retning indenfor kunstterapi refererer til brug af kreative udtryksformer uden efterfølgende brug af terapeutiske samtaler. Metoden virker som en afbalancerede proces i forhold til f.eks. stress og andre psykosomatiske tilstande.

Metoden bygger på vores evne til at kompensere igennem kreative udtryk, fordi en indre spænding i kroppen føres ud i billedet igennem den udtrykkende proces og dermed opleves processen spændings reducerende. Terapeutens opgave er at stimulere til kreative udtryk med interesse for at det ene udtryk fører til det næste. Den kunstbaserede proces kan forberede en klient til en mere psykologisk tilgang til de kreative udtryk.

b. Kunst-psykoterapi med fokus på klientens personlige historie
Denne retning har fokus på den personlige betydning af billedets indhold. Billedet anses for at være et udtryk for klientens fraspaltede og ubevidste sider og ved en bevidstgørelse reduceres spændingen i psyken. Der kan være mange retninger indenfor dette område, såsom person orienteret, psykodynamisk, humanistisk, Jungiansk osv, hvilket fører til forskellige opfattelser af hvordan vi som mennesker kan forandre os, og dermed også til forskellige metoder. Ofte er fokus på vores selv billede og på scener fra det personlige liv, hvor vi tilegnede os andres opfattelse af os. Denne tilgang kan forberede klienten til deltagelse i gruppe relateret kunstterapi, hvor sociale adfærdsmønstre kan udforskes igennem gruppedynamiske forhold.

c. Relationel Kunstterapi med fokus på relationen mellem mennesker
Denne retning bygger på en interesse for de sociale samspil hvor kreative processer foregår som gruppe processer, hvor deltagerne f.eks. maler sammen eller på anden måde samarbejder om et fælles udtryk. Efterfølgende samtaler har til formål at verbalisere de adfærdsmønstre og dynamikker der opstår mellem deltagerne set i forhold til deltagernes eksistentielle forhold. Denne retning kan forberede individet til en mere spirituel orientering.

d. Analytisk Kunstterapi med fokus på det transpersonlige
Denne retning indenfor kunstterapi har fokus på dybere sider i den menneskelige psyke som aldrig før har været bevidste. Den trans-personlige virkelighed erfares igennem symbolske og imaginative metoder og dialoger.

Kommentarer
Ved at inddrage alle fire domæner i en kunstterapeutisk proces over tid, er det muligt at skabe forandringsprocesser der omfatter hele vores eksistentielle vilkår. Ofte vil klienter have særlig opmærksomhed på et livsområde og kan så igennem terapien få interesse for et andet. Eller vi kan veksle mellem de forskellige tilgange og kunstterapeutiske metoder.

Foreningen vil med sin integrative identitet gerne inkludere alle kunstterapeutiske retninger uden at gøre nogen mere rigtig end andre. Det fælles brændpunkt er, at de skabende processer kan bruges på mange forskellige måder og af mange forskellige mennesker.